22 UNDERVISNINGSFORLØB

Positive effekter

Nye differentieringsmuligheder, differentierede formidlingsformer, øget fleksibilitet, bedre faglig formidling gennem fx video, mere tid til individuel feedback, bedre overblik, mere selvstændige og mere motiverede elever. Det er nogle de positive effekter, underviserne i projektet har oplevet. Udviklingen af undervisningsforløbene har været krævende, men mange af erfaringerne har transferværdi.

Øget tid til individuel vejledning

I de fleste af de 22 undervisningsforløb har et vigtigt mål med omlægning af F2F-aktiviteter til e-læringsaktiviteter været, at underviseren får mere tid til vejledning, relationsskabelse, til at høre oplæg og give feedback/feed up/feed forward. I nogle af forløbene har det desuden været en prioritet at give at deltagerne mere tid til den praktiske del uddannelsen – fx opstilling af et stillads.

Fra tavleundervisning til højere grad af selvstudie

Eleverne hos Anders og Christian fra AABC i matematik C giver udtryk for, at det selvstændige arbejde med teoristof og opgaver er mere lærerigt og motiverende end tavleundervisning, som de beskriver som ”kedelig” og ”langtrukken”. Eleverne vurderer, at a) undervisningsformen ikke er differentieret nok til at ramme deres faglige niveau, og at b) informationen formidlet under underviseroplæg ofte er for omfangsrig, svær at huske og ikke kommer på det tidspunkt, hvor den skal anvendes. Eleverne foretrækker derimod løbende at konsultere onlinematerialet, underviseren eller andre elever og selv finde den relevante information efter behov.

Omlægningen har ifølge Anders og Christian betydet ændret underviserrolle fra faglig formidler til facilitator. Det har frigjort underviserressourcer til andre formål, herunder differentieret vejledning og støtte. Se video om forløbet med elever og underviser her. >Hent forløbet her<

Quiz kan være motiverende og medvirke til differentiering 

Eleverne hos Tina fra ZBC fremhæver quiz-elementet som motiverende, da de oplever en vidensmæssig fremgang fra før–quiz til efter-quiz. Tina anvender desuden før-quizzen til at etablere grupper med både ’novicer og eksperter’. Hun udtaler: Det er vigtigt at tage højde for forudsætningerne både de digitale og erfaringsmæssige, for at opgaven løses bedst muligt. Formålet med dette er både at differentiere, men også at der samtidig foregår en sidemakkeroplæring. >Hent forløbet her<

Video til differentiering – et oplagt valg 

De fleste af udviklerne har inddraget video. Det drejer sig både faglige videoer produceret af underviserne og af andre – og videoer produceret af eleverne.  

Torben fra TEC udtaler: Eleverne kan gennem undervisningsvideoerne og egne valg af præsentationsformer i eget tempo og efter egne evner arbejde med at tilegne sig viden og i sidste ende præsentere deres fund. >Hent forløbet her<

Elevproducerede videoer – Samarbejde om læring 

Et af forløbene sigter mod at skabe en fælles videnbank fx i form af en wiki. Eleverne hos Tina fra ZBC arbejder med at koble praksis med teori ved at producere små film, animationer og tegneserier, der samles og distribueres. Vi ser, at de stærke elever i gruppen bliver meget opmærksomme på at inddrage de fagligt svage elever i processen, og at opgaven bliver løst under hensyn til den enkelte elevs faglige niveau. >Hent forløbet her<

I andre af forløbene er elevvideoerne inddraget i både peer-feedback og feedback fra underviseren. 

2 eksempler på mere selvstændige og motiverede elever  

Morten fra Herningsholm har valgt at omlægge undervisningen på elektrikeruddannelsen, så der er en vægtning af, at eleverne lærer af og med hinanden i et fælles forum med teori og opgaveløsning, så de [eleverne] bliver mere selvstændige individer, der kan tage ansvar for egen læring og opsøge viden i stedet for at afvente, at den bliver serveret for dem. >Hent forløbet her<

Christian fra AABC har i matematik C arbejdet med tjeklister, interaktive opgaver og vejledende løsninger. Han oplever, at de digitale, selvrettende tjeklister gør eleverne mere aktive, motiverede og vedholdende i deres opgaveregning, fordi de får løbende, umiddelbar feedback dér, hvor de er i deres læringsproces, og går tilbage og gen-regner forkerte opgaver, ofte ved at opsøge hjælp fra underviseren eller andre elever. >Hent forløbet her<

Videooptaget simulation skaber praksisnærhed og mulighed for differentiering 

Henning fra SOSU-Esbjerg anvender digital simulering på trykfølsomme skærme til at skabe praksisnærhed og differentieringsmuligheder. Eleverne arbejder i grupper med forskelligt erfaringsgrundlag fra praksis. Simuleringerne videofilmes, så det åbner mulighed for ’en høj grad af differentiering, da udførelsen af de forskellige opgaver dokumenteres og derefter kan gøres til genstand for feedback og evaluering. Det er naturligvis håbet, at eleverne derfor gør sig ekstra umage i udførelsen af opgaverne.’ Her er SOSU-Esbjergs refleksionsmodel.  >Hent forløbet her<

Materialer tilgængeligt 24 – 7 

Linda Fager Hansen fra Herningsholm havde valgt at flytte teoriundervisningen i ledelsesuddannelse ud af lokalet og i højere grad anvende tiden til oplevelser, praksisnære cases og diskussion. Deltagerne på ledelseskurset kan på den måde møde op med nogenlunde de samme teoretiske forudsætninger i kraft af korte faglige videoer med stop og spørgsmål:  

Spørgsmål og ”stop” i filmene, er lavet for få igangsat en proces med og om dem selv. De sidder hjemme og svarer og skal ikke umiddelbart stå til regnskab for svaret. Dette gøres for at give tryghed i forhold til, at de studerende ikke er vant til at arbejde med sig selv. Spørgsmålene er desuden lavet for få de studerende til at reflektere over det, de lige har set. 

Elevudtalelser: Jeg havde ikke fået lavet ”lektier” hvis det ikke var for filmene. Det er super med variation –  vedr. tilstedeværelses og hjemme. >Hent forløbet her<

Praksisnærhed, indlevelse og differentiering 

Tina og Lykke og deres kolleger fra SOSU-Esbjerg har produceret en række videoer, der er bygget op, så eleverne kan opbygge et godt kendskab til borgerne og opleve meningsfuldhed. Fx kan videoen om Grete, om Tove og om Herman anvendes som ’gnist’ til dages arbejde. Eleverne træner eksempelvis støvsugning og rengøring efter interaktive anvisninger i en digital opgave og kan aflevere deres besvarelse som et videoklip. >Hent forløbet her<

Deres kollega Herdis har udviklet et forløb, hvor eleverne arbejder ’med borgere fra egen praksis, så det undervejs giver mulighed for øget transfer dels via motivation for at forbedre borgerens livskvalitet dels via individuel feed-up, feedback og feed-forward fra underviseren’. 

Hun anvender forskellige korte videoer og filmede oplæg. Det betyder, at: deltagerne har mulighed for at stoppe op, tage nødvendige noter og evt. se relevante filmsekvenser igen. Derudover har deltagerne mulighed for at prioritere temaerne i den rækkefølge, der giver relevans for aktuelle problematikker hos borgere fra egen praksis og fordybe sig særligt i disse temaer. Deltagerne kan bruge den tid, vedkommende har brug for, for at lære. Deltagerne har mulighed for at tilgå tidligere gennemførte moduler, senere i forløbet, hvis der er brug behov for det. >Hent forløbet her<

Mange egnede it-værktøjer  

Udviklerne har udforsket mulighederne både i skolens LMS-systemer (Moodle, Office365 med OneNote mm.) og en række gratis programmer for at afdække potentialerne i relation til de mål om differentiering, de havde udstukket. Et gennemgående træk har været, at værktøjerne er blevet udnyttet til at skabe collaborative aktiviteter – altså samarbejdssituationer, hvor eleverne i fællesskab eksempelvis har:  

• skabt overblik over og fundet sammenhænge i et emne à fx i form af mindmap i Mindmeister  
• idegenereret med post-it à fx i Padlet 
• skabt fælles videnbank à fx ved at producere wikier, samarbejde i delte dokumenter og OneNotes 
• produceret quizzer  

• produceret videoer, der samlet på holdet har gjort viden tilgængeligt fx i form af illustrationer og rollespil  (fx i Bookcreator eller screencastprogrammer) 
• simuleret situationer fra praksis som forberedelse til praktikforløb og som grundlag for peer-feedback og underviserfeedback 
• skabt uformelle forummer fx i delte dokumenter, OneNote og Moodle 

Lær mere 

Gå selv på opdagelse i de 22 forløb. Nogle beskriver primært målene og aktiviteterne, de vigtigste erfaringer, differentieringen og argumentation, mens andre stiller detaljerede forløb, materialer og evalueringsplaner til rådighed for dig.